• Forside

Rosberg tror ikke på mirakler

Den 2. hurtigste tid, som Williams' unge tyske Formel 1 pilot, Nico Rosberg, satte under gårsdagens anden træning, får ham ikke til at tro, at han kan placere sig lige så langt fremme under kvalifikationen i morgen.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/5 2008 klokken 14:05

”Jeg forventer ikke et mirakel, hvilket der skal til, for at jeg kvalificere mig i forreste række,” kom det tørt fra Nico Rosberg, der kørte en blændende 2. træning i går, hvor kun Lewis Hamilton i McLaren, var hurtigere.

Men Rosberg er dog stadig meget sikker på, at Williams raceren er rigtig god på de snævre gader i Monaco, hvor han har store forhåbninger om at kvalificere sig i top 6.

”Chancen for en podieplacering er helt klart indenfor rækkevidde,” sluttede den hurtige tysker.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk siden og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER