Pic tager imod råd

At man har fået et sæde i Formel 1 er ikke ensbetydende med en lang og glorværdig karriere. Det ved Charles Pic godt, hvorfor han har valgt en rådgiver med erfaring.

Charles Pic . Copyright Marussia F1

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 15/1 2012 klokken 11:01

Den unge franske kører, Charles Pic, er begyndt på sin Formel 1-drøm hos Marussia. Han er dog godt klar over at et sæde i Formel 1 kan forsvinde meget lettere end det kan komme, hvorfor han har valgt at søge rådgivning hos en erfaren landsmand.

Den seneste Franskmand, der har haft en længere karriere i Formel 1, er Olivier Panis, og han har da også meldt sig klar med gode råd og vejledning til sin unge landsmand.

Olivier Panis. Beklager billedkvaliteten.

Panis kører i dag is-rally, men før det kørte han i Formel 1 for henholdsvis Ligier, Prost, BAR og Toyota, med en sejr i Monacos regnvåde Grand Prix i 1996 som bedste resultat.