Vettel neddaterer

Normalt har hold og kørere travlt med at opdatere deres racere. Sebastian Vettel har nu valgt at gå den modsatte vej.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 13/4 2012 klokken 21:04

Under første og anden frie træning kørte Sebastian Vettel med det udstødningssystem som RB8 blev præsenteret med.

Under de sidste vintertests kom Red Bull ellers med en kraftig opdatering af raceren, herunder også et nyt udstødningslayout.

Mens Mark Webber fortsætter med den opdaterede model, har Sebastian Vettel meldt ud at han under Kinas GP i denne weekend, har valgt at køre med raceren i dens oprindelige form, hvilket betyder at opdateringerne som Red Bull har lavet, ikke vil blive brugt af tyskeren.

Red Bull RB8 Copyright Getty Images/Red Bull Racing